Torino,Rumænske mafia-drenge og en Indisk batmand

Det har i særdeleshed været en begivenhedsrig uge. Så begivenhedsrig at det er nødvendigt for mig at sortere i oplevelserne. Dette indlæg kommer hovedsagligt til at handle om mit møde med nogle af menneskerne i "syndernes park" 

Jeg sagde farvel til Paris og Woo tirsdag morgen. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg var planen at komme til Italien inden søndag. Det lykkes.

Med hjælp fra to lastbil chauffører, 25 euro og en nat under åben himmel på en rasteplads udenfor Geneve, kom jeg til Torino onsdag eftermiddag.

Et vanvid af dyttende biler, stressede italienere og blodtørstige gadesælgere var hvad der mødte mig. 

De næste timer skulle ikke ændre på vanviddet.

Jeg fandt en Park lidt udenfor bymidten, dels for at komme væk fra infernoet, men også for at finde et ”godt” sted at sove. Som Belleville kvarteret og bøsserne i Paris skulle min park også vise sig at være fyldt med interesseante skæbner. Parken jeg havde fundet bliver nemlig kaldt syndernes park af de lokale.

Titlen syndernes park havde jeg selvfølgelig ingen ide om, men efter efter få minutter blev jeg klogere.

Her fik jeg nemlig mit første møde med en af synderne.

Andrea en lettere døvstum mand satte sig ved siden af mig. Han begyndte at snakke ivrigt til mig på italiensk. Italienere har i modsætning til danskere og franskmænd ry for at være gæstfrie. Det var Andrea i særdeleshed og på trods af hans manglende Engelsk kundskaber, gjorde hans øjne og kropssprog det ganske let at forstå hvorfor han var interesseret i mig.

I har sikkert også hørt historierne om mænd der møder hinanden i parker, aftaler hvad der skal ske og ordner deres anliggende. Andrea var uden tvivl sådan en mand. Desværre for Andrea havde jeg ikke de samme planer som ham.

Efter et par timer, hvor han ihærdigt førsøgte at overtale mig til ting jeg kun kan gætte mig til, gik han igen. På de få timer vi snakkede nåede jeg at sige nej til en tur til Milano, 100 euro og en ellers meget flot ring. 

Andrea kunne være et tilfælde, men som jeg kiggede rundt på menneskerne i parken gik det op for mig at det ikke var en normal parken med børnefamilier, hundeluftere og ældre mennesker. De var der slet ikke.

Netop som det gik op for mig blev jeg mødt af synder nummer to.

Denne gang var det ikke en mand som var ude efter min krop, men en mand som var ude efter mine penge. I Torino er det ikke den Italienske mafia der kontrollere underverdenen. Det gør den Øst-europæriske mafia. Synder nummer to, tilhørte den mafia.

Han skulle vise sig at være en flink mand, men mit første indtryk af ham var meget ubehageligt. Han var meget nærgående og stillede mig alverdens spørgsmål, b.la om jeg var fra Rumænien. Jeg løj, og fortalte at min mor var rumæner. Det vil ikke være utænkeligt, jeg har mørkt hår og kunne sagtens ligne en rumæner.

Man skal huske at rose sig selv når man har gjort noget genialt. Jeg er overbevist om at min løgn reddede mig fra at blive røvet eller værre!

I hans øjne gik jeg fra at være fremmede til at være en ven. Den næste halvanden time i parken tilbragte jeg med ham og hans andre håndlanger venner. Vi drak øl og spillede backgammon. Jeg fik sågar lov til at tage billeder af hans mafia tatoveringer og hans venner. Det synes jeg sgu er ret cool!  
Stadig havde jeg dog ikke fundet et sted at sove, men det fandt jeg. På en bar i nærheden af parken kom jeg til at snakke med Gaurav, en indisk fyr som er taget til Italien for at blive Prof bordtennis spiller. Han tilbød mig at overnatte hos ham i to dage. Jeg kunne fortælle sindsyg meget om Gaurav, men desværre for jeg ikke mulighed det i den her omgang. Desuden beskriver billedet af ham nederst på siden meget godt hvad han var for en fyr. 


Jeg tog fra Torino mod østkysten og færgen til Grækenland fredag morgen, så næste gang i hører fra mig skulle gerne være fra Grækenland.

/ Mathias

Synder nummer et, Andrea.

Synder nummer to. Min Rumænske mafia ven

En anden af Mafia drengene

Gaurav som reddede mig fra at sove på gaden.