Jeg tager fra Århus i morgen eftermiddag og kommer til Paris søndag morgen. Det første stop på rejsen og rent faktisk det eneste som er sikker og vist. Hvad der sker efter Paris er stadig uvist.
Mit håb er at komme til Egypten gennem Frankrig, Italien, Grækenland, Tyrkiet, Syrien og Israel.
Jeg rejser alene. Det har hele tiden været min plan. Jeg rejser uden noget selskab og så vidt muligt uden offentlig transport. Tanken om ikke at være afhængig af nogen eller noget på min vej er drivkraften.
Jeg kan godt lide min familie og venner. Måske er jeg blændet af Jack Kerouac, Christopher Mccandless, Louis L`Amour og andre som søgte lykken og friheden på vejen, men det er ikke min plan at flygte fra nogen eller noget.
Nogen vil kalde det dumt og naivt at tage alene afsted, men jeg er godt klar over at jeg risikerer en enorm ensom og til tider måske farlig rejse. Jeg håber og tror på det absolut modsatte!
"It should not be denied that being footloose has always exhilarated us. It is associated in our minds with escape from history and oppression and law and irksome obligations, with absolute freedom, and the road has always led West" Sagde Wallace Stegner.
For mig har den altid ført mod syd
/ Mathias
 |
