Jeg troede at jeg havde set rigtige soldater i Syrien og Jordan, men jeg tog fejl. Rigtige soldater findes i Israel.
Når du krydser den Israelske grænse er du ikke i tvivl om hvor du befinder dig. Det første du ser er et hav af flag der stolt vejer med David stjernen i midten. Hvis du har sovet i geografi timerne og derfor ikke ved hvordan flaget ser ud, får du hjælp af et kæmpe stilt hvorpå der står Welcome to Israel.
Opbudet af soldater ved grænsen vil få selv Jønke og hans gutter til at ryste i bukserne. Drenge og piger på max tyve år står på rad og række udstyret med hardcore maskinpistoler. Hvis du har drømme om at blive spion og eller bare elsker krydsforhør, vil jeg absolut anbefale at tage på træningslejr i Israel. Otte sikkerhedscheck var jeg i gennem før jeg kunne komme ind i landet. Alle mine ting blevet tjekket til mindste detalje. Spørgsmål om alt fra min families arbejde til min tidligere rejser blev stillet, før jeg til sidst kunne kalde mig turist. Det er ikke for sjov hernede.
Mit første mål i Israel var ikke specielt kulturelt eller historisk interessant, men det var i høj grad tiltrængt. Efter mange dage i det ultra religiøse Mellemøsten og for at dulme nerverne ovenpå de ekstreme sikkerheds checks, måtte jeg finde en bar i Jeruslalem. Som de fleste andre unge mennesker i verden er Israelserne ikke nogen undtagelse. De kan også godt lide alkohol. Det er min erfaring at der findes to typer af fulde mennesker. Der er den ubehaglige type og der er den flinke type. I baren mødte jeg min nye ven Solomon. Han var både ekstrem flink og ekstrem fuld. Efter flere timer snak og adskillige øl tilbød han mig at tilbringe en uge hos ham og hans venner. Det sagde jeg selvfølgelig ikke nej til.
Jeg føler mig privilegeret og en smule heldig med de mennesker jeg har mødt på min rejse indtil videre. De har næsten alle haft ren mel i posen.
Hos Solomon og hans venner er hver dag en fest. De går i seng klokken seks om morgenen og står op kl seks om aftenen. De spiser ikke mad, men tygger i stedet Khat. I Danmark er Khat ulovligt, og hovedsagligt noget som Somalierne tygger. I Israel er det lovligt, og stort set alle unge mennesker bruger det som kickstarter i weekenderne. jeg har smagt det og kan kun sige at det smager ganske forfærdeligt. Smagen minder mest om bladene fra et bøge træ, og virkningen er heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg faldte i søvn en time efter. Det er sgu mærkeligt.
Udover at feste, tygge khat og reparere tømmermænd har jeg dog også haft tid til at se noget af Jerusalem. Jeg har hørt historier om Jerusalem syndromet. Et psykisk fænomen som rammer et fåtal af folk når de kommer til byen. De bliver skøre af den religiøse tåge som den gamle bydel er omringet af. Man har fundet folk vandrende i ørkenen i ført hotel lagner i den tro at de var Jesus eller Moses. En kvinde blev fundet på gulvet i den hellige gravs kirke i den tro at hun var Jomfru Maria og skulle føde Jesus. Hun var ikke engang gravid. Det lyder fuldstændig sindsygt, men jeg kan rent faktisk godt forstå at folk er blevet sindsyge af at opholde sig her i længere tid.
Jeg kan rigtig godt lide at være i Israel. Det er et perfekt mix af den Vestlige mentalitet blandet med den Mellemøstlige varme. Ser man bort fra soldaterne på hvert gade hjørne og tanksene som buldrer ved grænserne, virker det som et frit land. Janteloven findes på ingen måder. Folk går klædt og opfører sig absolut som de vil. Det er fandme fedt. Desuden må jeg indrømme, at de Israelske pigers udseende klart tager første pladsen, over alle de lande jeg har besøgt indtil videre. Jeg ser derfor ingen grund til at skynde mig videre.
/ Mathias
